I september 2025 spillede Drømmer Om en koncert i Brønshøj Vandtårn. Det helt specielle ved det sted er, at det er et 34 m højt betontårn med 20 indvendige søjler fra gulv til loft. Alle lyde - fodtrin, stemmer, klap - får et enormt slør af rumklang, der hænger i mere end 20 sek derinde.

Da vi spillede 'Noget der engang var' til den koncert, var det som om brikkerne faldt på plads, og vi blev begge fuldstændigt hypnotiserede af den klang, musikken og ordene fik derinde. Den oplevelse endte med at blive vores kreative vision for nummeret, da vi efterfølgende besluttede at indspille den i studiet.

Nummeret blev indspillet i Panalama-studiet på Frederiksberg d. 6 november, som det første af numrene til vores debut-EP 'Et ekko af i går'. Det har Steffen på drum synthesizer, basguitar og keyboard og Caroline på klaveret, synthesizer og ikke mindst alle vokaler.